Ryd ud i garderoben og få styr på stilen

Kender du det der med at din garderobe bliver større og større, og at du pludselig står foran et bjerg af gamle T-shirts og sweatre, der ikke har set skyggen af dagslys i flere år? Hvis svaret er ja, så er du langt fra den eneste, og det kunne måske tyde på det er tid til at skille sig af med noget af dit gamle tøj og investere i noget nyt. En oprydning af garderoben giver mere plads i hverdagen og åbner muligheden for at strømline din personlige stil, som i sidste ende kan spare dig for en masse tid og besvær.


Sig farvel til de gamle sokker
Du kender det sikkert godt, du er sent på den og du prøver desperat at finde et par sorte sokker der matcher. Det virker måske som en nem opgave, men du ender med at rode rundt i flere minutter og må til sidst konstatere at matchende sorte sokker nok ikke er noget du ejer. Vil du gerne undgå at stå i denne situation, så får du her et par tips til hvordan du bedst kommer i gang med oprydningen.
Først og fremmest er den en god idé at lave nogle klare regler. Det siger lidt sig selv at hullede sokker ikke hører hjemme i din garderobe, men hvad med den skjorte du havde på til nytår 2013 som du ikke har rørt siden? Her kan det være en fordel at bruge etårs-reglen, altså tager du et stykke tøj og spørger dig selv om du har haft det på i løbet af det sidste år, er svaret ja, kan du vælge at beholde det, er svaret derimod nej, så er det tid til at sige farvel. Her er det vigtigt at man holder sig til reglen, da det er let at komme med undskyldninger for hvorfor man bør beholde et stykke tøj.
Find stilen

Du står nu tilbage med to bunker tøj, og det er her det bliver rigtig sjovt, for det tøj du står tilbage med er det der udgør din personlige stil her og nu, og det er pludselig blevet mere overskueligt at skulle styre sin stil i en bestemt retning. Føler du at det tøj du står tilbage med ikke helt passer til dig? Så sortér en gang mere, men denne gang kan du tage udgangspunkt i den stil du ønsker at få og ikke den du nødvendigvis har, skil dig eksempelvis af med tøj i prangende farver hvis du går efter et monokromatisk og afdæmpet udtryk.
Føles klædeskabet lidt tomt?

Efter en grundig oprydning kan ens garderobe godt føles en smule tom, og der er brug for noget nyt, heldigvis behøver det hverken være tidskrævende eller dyrt at opgradere sin tøjstil. Internettet har gjort det nemt for os, og vi behøver ikke længere forlade sofaen for at købe strømper og billige solbriller, men kan gøre det hurtigt og nemt hjemmefra, og så endda med levering lige til døren.

Så hvis du vil finde din egen stil, og på samme tid spare dig selv for en masse tid og besvær i hverdagen, så sæt en eftermiddag af til en omgang oprydning ? det kan jo være du finder et par matchende sokker inde bag i skabet.

Få en ny pedalspand

Se også efter en Second Female kjole her

Jakkesæt til rigtige mænd