Der er i løbet af det seneste årti sket en enorm eksplosion i det marked, man generelt kan kalde for ”selvudvikling”. Alle mennesker vil gerne forbedre sig, så de kan blive den bedste mulige version af dem selv. Vi stræber ikke bare efter at være mere effektive medarbejder, eller bedre forældre: nej, vi vil gerne være bedre generelt. Alting skal optimeres og finpudses.
Nogle vil sige, at det da er en positiv udvikling og tendens. Bare det at erkende, at man kan gøre noget ved sin situation, og endda kan gøre det selv, er noget der kan give mange mennesker modet tilbage. Det betyder at man kan tage ansvar for sit eget liv og den retning det tager. Det er selvfølgeligt hårdt arbejde, men i det mindste giver det os noget kontrol.
Der er selvfølgeligt også dem der udfordrer hele idéen bag selvudvikling. Her er logikken ofte ganske simpel: hvis du ikke er perfekt, hvordan ved du så hvad der skal laves om? Hvordan kan du regne med at træffe de rigtige handlinger til at forbedre dig selv, hvis det ikke er de ting du allerede gør lige nu? Det virker lidt som en spiral hvor man bliver ved med at komme tilbage til det samme udgangspunkt.
Uanset om det teknisk set er muligt at forbedre sig selv eller ej, så er det interessant at se på, hvordan de danske forfattere har grebet emnet an. De danske bøger om selvudvikling går nemlig imod strømmen, hvis man kigger på den globale trend. De fleste selvhjælpsbøger er skrevet i USA, og her er der ofte fokus på at tænke positivt, være ultra optimistisk og konstant at visualisere hvor man gerne vil hen. Det kan nogle gange være så sukkersødt, at det er helt kvalmende. Det er ikke rigtigt noget der virker for os danskere: vi ønsker mere realisme.
Det er her hvor bøger fra eksempelvis Svend brinkmann går ind og passer bedre til det danske temperament. Den uddannede psykolog, med passende baggrund i filosofi og samfund, kritiserer den konstante fokus på altid at skulle udvikle sig. Han gør opmærksom på hvorfor det nogle gange er bedre at nyde hvor man er, og turde sige nej til alle de ”positive udviklingsmuligheder” vi præsenteres for af chefer, venner og familie.
Bogen ”Begge sider” af Nicklas Bendtner er også rigtig interessant i denne sammenhæng. Mange drømmer om at være ligeså succesfulde som Nicklas – men de færreste ved, at medaljen har en bagside. Selvbiografien er et ærligt kig ind i den professionelle fodboldspillers liv, og gør os opmærksomme på hvordan man aldrig slipper helt væk fra dæmonerne, uanset hvor ”selvudviklet” man måtte blive. Det er altså et sundt perspektiv, som giver os en mere realistisk idé om, hvad vi kan forvente af vores eget liv.
