Sådan Opgraderer du din stil

Har du bemærket, at du ikke længere modtager komplimenter eller kommentarer på dit tøj, så er det måske tid til en lille style-opgradering. Bare rolig, du behøver ikke at udskifte hele din garderobe. Her er bare et par gode råd, så du lynhurtigt kan få din stil tilbage på rette spor.

Selvom det i teorien virker nemt at opdaterer sin stil, så kan det være en stor opgave for mænd, der måske ikke ved, hvad der er moderne, og hvad der ikke er moderne. En god tommelfingerregel er altid at satse på en stil, der er enkel, skarp og maskulin.

Her er fire gode råd, du kan bruge, hvis din stil trænger til en opgradering:

Brug tøj i den rigtige størrelse

Du sidder måske nu og tænker, at det virker indlysende, men der er overraskende mange mænd, der går rundt i tøj i en forkert størrelse. Den største forbedring du kan lave er ved at købe tøj, der rent faktisk passer.

Din krop ændrer sig konstant, så hvis noget tøj, der tidligere sad godt, nu føles ubehageligt at have på, bør du nok skille dig af med det. Giv tøjet til genbrug, så der er plads til nyt, velsiddende tøj i din garderobe.

Vælg din sko nøje

Du behøver ikke have et helt skab fyldt med sko for at kunne bevise, at du har stil. Det er dog altid en god idé at have mere end et par sko. Er du typen, der har to sko at vælge imellem – ?de pæne sko? og ?hverdagsskoen? ? bør du nok investerer i nogle flere par.

Vi anbefaler som minimum fem par sko: et par lædersko i brun, et par sorte lædersko, et par sneakers, Chelsea støvler og et par sejlersko. Med disse sko i den garderoben har du fodtøj til enhver lejlighed.

Køb en blazer

Det er en kæmpe misforståelse at tro, at man kun kan have en blazer på til formelle lejligheder. En blazer er perfekt til de arrangementer, hvor et jakkesæt måske er lidt i overkanten. Afhængigt af tilbehør kan du både gøre den mere uformel og såvel som mere formel. Invester i en kvalitetsblazer i en neutral farve, og du vil kunne bruge den til alt.

Find en rollemodel med god stil

Find en person, hvis stil tiltaler dig, og brug ham som en rollemodel. Du kan basere din stil eller lade dig inspirere af din nye rollemodel.

Finder du en rollemodel, der nogenlunde har samme figur som dig, er det endnu nemmere at finde inspiration, men det er dog ikke en nødvendighed for, at det bliver en succes. Vælg en skuespiller, en sportsstjerne eller en person, du ser dagligt. Ligegyldigt hvem du vælger, så vær sikker på, at personen har en stor forståelse for stil.