Når du skal sælge din bil, vil du selvfølgelig have flest mulige penge som muligt.
Denne artikel giver dig en række råd til hvordan du sælger din bil ? på bedste vis.
Lav et ærligt salg
Først og fremmest skal du udføre et ærligt salg.
Du bør sætte dig i købers sted, og lave en real og troværdig evaluering af bilen. Du skal ikke prøve at sælge en Audi når du har en Citroen. Hvis du prøver at snyde kunderne, ender det ofte med at du snyder dig selv, og du kan hurtigt blive stemplet som en utroværdig sælger.
Ligeledes skal du fastsætte en rimelig startpris. Du kan evt. undersøge markedet, og se hvad andre biler af samme model bliver solgt til. Når du har fundet en rimelig pris, kan du evt. tilføje et lille ekstra beløb. Så e prisen forhandlingsvenlig, og du kan give et afslag i prisen uden at det betyder det helt store for din økonomi. Et afslag i prisen giver samtidig et godt signal til køber.
Klargør bilen inden salg
Man siger, at det er det indre som tæller. Ved køb af bil er det i ligeså høj grad det ydre.
Førstehåndsindtrykket og det visuelle look er vigtigt for et vellykket bilsalg.
Du bør derfor klargøre din bil, så den vil fremstå flot til potentielle kunder. Rengør bilen både indvendig og udvendig. Giv fx bilen en udvendig polering, og puds vinduer, spejle og lygter. Bilens kabine bør du ligeledes give en tur. Støvsug bilen grundigt og rengør betrækket samt gulvmåtterne.
Do it yourself
Vil du tjene flest mulige penge på dit bilsalg ? så lav det selv!
Undersøg hvad der skal laves på bilen, inden den bliver salgsklar, og lav selv det som er muligt.
Du behøver ikke en tur til mekanikere for at skifte pæren i loftlyset ? den klare du selv. Har bilen små rustpletter eller stenslag? Køb en lakstift i bilens farve og ordn selv skavankerne.
Selv de mindste ting betyder noget. Bliv derfor opmærksom på de små detaljer ved bilen og få det ordnet ? det giver et meget bedre helhedsbillede.
Hvis bilen har mekaniske skavanker kræver det selvfølgelig en tur på værkstedet.
Vælg de rette salgskanaler
Parker bilen med et salgsskilt i forruden, og kryds fingre for at den rette kunde kommer forbi ? Nej vel.
Det gør selvfølgelig ingen skade at benytte denne salgsmetode, men chancen for at få solgt bilen er ikke den største.
Benyt dig af internettets mange muligheder. Du kan fx starte med at sætte bilen til salg på Facebook ? på din egen profil og på diverse salgsgrupper. Det er gratis, og din annonce vil blive eksponeret til mange potentielle kunder.
Du kan også vælge den mere professionelle metode som fx Bilbasen. Dette koster typisk et mindre beløb at annoncere, men til gengæld er det udelukkende bilsøgende kunder som besøger sitet, og derved større chance for et salg.