Jeg har altid været meget praktisk anlagt, og kommer fra en Nordjysk familie der sætter en dyd i at spare penge hvor end de kan. Det har været ganske praktisk på nogle områder: eksempelvis tillod den mentalitet mig ikke at tage et lån, som alle mine medstuderende gjorde i sin tid, og jeg knoklede derfor der ud af på arbejdet ved siden af mine studier. Det betyder at jeg i dag ikke har nogen gæld, har opbygget mig en god sans for hvad penge er værd, og har en arbejdsetik som mange er misundelige på.
Jeg troede derfor, at min bil ikke ville blive udskiftet, før den gav fuldstændigt op og ikke længere kunne udføre sit arbejde. At udskifte den før den tid virkede som om det gik imod mine principper og min opdragelse: hvorfor betale for at udskifte noget, der stadig virker?
Men en af sælgerne hos den lokale bilforhandler opdagede hvordan jeg ikke kunne lade være med at stirre på deres nye Ford S Max, da jeg var inde for at hjælpe en god ven med at kigge på bil. Straks stod han foran mig, og spurgte om det ikke var noget for mig!
Jeg fortalte ham, at bilen da så ganske lækker ud, men at jeg allerede havde en bil. Det gik senere op for mig, at det nok ikke rigtigt var et argument: de fleste der køber en ny bil hos en bilforhandler har nu nok haft en bil tidligere. Hvor jeg kommer fra starter de fleste i hvert fald med at køre i en brugt bil, eller en bil købt af deres forældre, og det tager nogle år før de går ud og bruger penge på en bil der er helt ny fra fabrikken. Han var dog en skarp sælger, og kunne godt regne ud, at jeg blot forsøgte at afslutte samtalen før jeg blev fristet.
Han gjorde det klart for mig, at det kun var en god ting, at jeg allerede ejede en bil: de havde nemlig en ordning, hvor de tilbyder at købe din gamle bil for et afslag i prisen på den nye! Det lød jo slet ikke så tosset. Jeg ville slippe for besværet med at sælge den gamle bil, og ville kunne gøre en god handel på den nye her? Men nej. Jeg fortalte manden, at jeg ikke kunne forsvare at bruge penge på en ny bil lige nu.
Igen vendte sælgeren det hele på hovedet, og spurgte ind til min gamle bil. Hvornår havde jeg sidst haft den til reparation? Hvor meget kostede det? Det blev hurtigt tydeligt for mig, at det i sidste ende ville være billigere (og langt mere behageligt) at lægge et større beløb nu og her, for så til gengæld ikke at skulle finde penge til at reparere den gamle i tide og utide.
